Synet er afgørende i de fleste arbejdsfunktioner. Så pas på dine øjne. Du kommer langt med omtanke og fornuft, men desværre er det ikke altid nok. Ingen kan gardere sig helt mod uheld – men alle kan sørge for at være beredt. Er uheldet ude, kan få sekunder være forskellen på, om dit syn tager skade eller ej. Derfor er hurtig adgang til øjenskylning altafgørende ved alle arbejdspladser, hvor der er risiko for øjenulykker.
Skadestoffer kan komme i øjet i fast, flydende eller gasagtig form. Hvor skadeligt det er afhænger af fremmedlegemets karakter, temperaturen, pH værdien og påvirkningstiden. De fleste øjenulykker skyldes støv, skidt, metal- og træsplinter, kemikalier som olie og opløsningsmidler. Her er det som oftest nok at skylle dine øjne med en øjenskyllevæske, der indeholder 0,9 % steril natriumklorid svarende til det naturlige saltindhold i den væske, øjet selv producerer. Den isotoniske opløsning er velegnet til at skylle og rense øjet som hurtig førstehjælp efter en ulykke. En øjeblikkelig skylning kan forebygge, at eks. fremmedlegemer sætter sig så fast, at der opstår alvorlige skader på øjnene.
Herudover er der ulykker med syrer og baser, hvor man eks. får maling, blegemiddel, rengøringsmidler o.a. i øjet. Se liste over syrer og baser her: http://milne.ruc.dk/kemikurser/kemiopgaver/KCO2/tab/tab_syrebase.htm.
pH værdien i øjet er neutral og får du syrer eller baser i øjet, så går der kun få sekunder før, pH balancen er ændret radikalt, og der sker ætseskade på øjets væv, som hurtigt kan blive en permanent skade. Derfor gælder det ved øjenulykker med syrer og baser om hurtigst muligt at neutralisere kemikaliet til et pH-niveau omkring 7,4 svarende til øjenvæskens normale pH-niveau. Ved at anvende normalt vand eller 0,9 % natriumklorid opnår du kun en fortyndings- og skylleeffekt (se figur 1 nedenfor), hvorfor vi anbefaler, at man anvender en pH Neutral øjenskyllevæske (fosfatbuffer). Efter brugen af pH Neutral anbefaler vi at fortsætte skylningen frem til lægen med øjenskyllevæske (0,9 % natriumklorid).
Figur 1:
Det anbefales at søge læge ved alle typer øjenskader. Dog bør du altid umiddelbart efter pådragelse af en øjenskade bruge øjenskyllevæske eller fosfatbufferen (pH Neutral) afhængigt af skadens beskaffenhed. Hav altid ekstra flasker inden for rækkevidde, så du kan fortsætte med at skylle øjet under transport til læge eller skadestue.
Det er vigtigt, at øjenskyllevæsken altid rammer øjet i en blød og jævn stråle. Og er skaden opstået på begge øjne samtidig, så sørg for at bruge en DUO løsning, der kan skylle begge øjne samtidigt. Download vores øjenskylleplan, så du altid har den hos dig.
Se i vores video'er hvordan du skyller dine øjne med Plum Eye Wash og pH Neutral og se pH Neutrals effekt på syrer og baser. Eller download vores produkt informationsblade på:
Plum Eye wash:
pH Neutral:
pH Neutrals effekt på syrer og baser:
Vores produkter sælges gennem vores forhandlere.
Kontakt os via telefon eller kontaktsiden, så henviser
vi dig til en forhandler.